En dag i Kraków

En dag i Kraków

Jeg vil bare lige sige det: Krakow er en fantastisk by!

Laurits og jeg havde absolut ingen planer for vores sidste dag i Polen. Vi skulle bare nyde Krakow en sidste gang, indånde alle duftene og spise den dejlige mad.

Vi stod op kl 9:30 og fik hotellets dejlige morgenmad. På værelset blev vi enige om at vi ville tage en byvandring (den gamle bydel) men først ville vi finde en musikforretning med guitar og en butik med rock musik 🙂

Vi gik en kilometer nordpå til Galeria Krakowska, som er et mega stort indkøbscenter (øv til Kirsten og Mathilde), hvor der var alle typer af butikker. Laurits fandt noget tøj og en Nirvana CD til hele 50kr som han købte.

https://detvarsjovt.dk/wp-content/uploads/2019/02/img_1485.movhttps://detvarsjovt.dk/wp-content/uploads/2019/02/img_1465-1.mov

Så startede vi den historiske vandring. Det er en gåtur på ca 2 km. Vi startede ved den gamle byport og endte ved Wawel – et gammelt fort, med historiske fortællinger om drager og riddere.

https://detvarsjovt.dk/wp-content/uploads/2019/02/img_1473.mov

Det blev til en hurtig tur på McDonalds til en eftermiddagssnack og så tilbage til hotellet.

Vi tog en slapper på hotellet da vi kom tilbage og så Discovery Channel i en times tid og så var det ellers tilbage til torvet i Krakow.

Vi gik rundt og så verdens ældste “Mall”, hvor man tidligere solgte krydderier i små boder (nu er det sovernier).

Vi besøgte også Hard rock café i Krakow, som sgu har et loft som Laurits gerne vil have derhjemme… meeeen det skal han så lige selv spare sammen til 🙂

I en baggård fandt vi så lige et indendørs Mall 🙂

Vi er klar til mad

https://detvarsjovt.dk/wp-content/uploads/2019/02/img_1493.mov

Vi fandt en fin restaurant, hvor vi igen i dag fik dejlige dumplings inkl drikkervare til hele 113kr. Vildt at det kan lade sig gøre.

Nu er vi tilbage på hotellet, hvor vi sidder og nyder en cola og en fadbamse. Laurits har helt selv bestilt cola. Da tjeneren spurgte om han skulle have isterninger og citron, misforstod Laurits det fuldstændigt og sagde “Room 347” 🙂

Vi har fået lidt motion i dag, så vi er blevet slanke som bare pokker (med løg på). Men lidt blev det da til:

Tur til Auschwitz

Tur til Auschwitz

I dag stod dagen på udflugt til Auschwitz-Birkenau og vi havde glædet os rigtig meget.

Vi vågnede i morges kl 7:30 og fik et dejligt bad og smuttede ned til morgenmaden, som var helt fantastik, med rundstykker, bør, æg, pølser og friskpresset appelsinjuice – Radisson i Krakow kan virkelige godt lave morgenmad 🙂

Vi skulle gå ca 5 minutter til mødestedet, hvor vi blev samlet op af en bus og kørt direkte til Auschwitz museets indgang. På vejen derud (transport ca 1 time og 15 min fra Krakow) stoppede vi for at besøge toilet og køb af vand/frokost. Det var 15 minutter før vo nåede museet. Fra den tankstation til museet var der politi overalt, hvilket undrede os en del – det viste sig at være fordi den amerikanske vice President var på besøg i Auschwitz og skulle lægge en krans på henrettelsespladsen i Auschwitz.

Så vi startede rundturen i Birkenau, hvor vi så kvindelejren og total udbombede gaskamre. Lidt spooky og Laurits ville helst ikke røre ved noget. Endelig fik vi “lov” til at komme til Auschwitz 1 og se bjerge af sko, briller og 2 tons afklippet hår. Meget ubehagelig oplevelse og det giver stof til eftertanke.

https://detvarsjovt.dk/wp-content/uploads/2019/02/img_1391.movhttps://detvarsjovt.dk/wp-content/uploads/2019/02/img_1394.movhttps://detvarsjovt.dk/wp-content/uploads/2019/02/img_1397.mov

Vi brugte ca 5 timer på rundturen, hvor vi havde en rigtig god guide – og Laurits forstod stort set alt hvad hun sagde.

Det tog lang tid at komme tilbage til Krakow og alle sov stort set i bussen – vi havde gået ca 15000 skridt i løbet af turen.

Tilbage i Krakow skulle vi finde noget at spise. Laurits og jeg valgte en restaurant med polsk mad og fik dumblings med hakket fårekød og brød med ost. Det smagte fantastisk og kostede ikke en ski…. alt er stort set halv pris af Danmark.

Undervejs kom vi forbi et filmhold, som var ved at optage en film – vi fandt altid ud af hvad filmen hedder, så vi må kigge i aviserne efter film optaget i Krakow når vi kommer hjem 🙂

https://detvarsjovt.dk/wp-content/uploads/2019/02/img_1456.mov

Nu er kl 21:22 og vi er tilbage på hotellet og få en øl og en sodavand. Vi er trætte og skal vist snart i seng.

I morgen skal vi på rundtur i Krakow, hvor vi skal se en borg og alt muligt andet, inden vi pakker samme. Og kører mod DK søndag morgen.

Far-Laurits tur til Krakow

Far-Laurits tur til Krakow

Så blev det torsdag den 14/2-2019 og vi har overrasket Laurits med en lille mini-ferie i Krakow. Han blev noget overrasket da vi fortalte at det var en del af hans konfirmationsgave og han ikke kunne sige NEJ. Så vi har 3 overnatninger på mega-fede hotel Radisson i Krakow, som ligger liiiige midt i byen. Helt perfekt og meget flot.

Vi kørte hjemmefra Ikast kl. 07:00 i morges og det har taget ca 14 timer i bil at nå frem til hotellet – ca 12 timers kørsel og et par timers pauser udervejs. Det var faktisk en rigtig hyggelig tur, men hold nu op hvor var der mange biler i Berlin. Vi kørte som sild i en tønde ca 30 km.

Da vi kørte ind i Polen var det de værste veje vi nogensinde har kørt på. Det bumlede og bumlede ca 60 km – helt elendigt og med max 90 km i timen. Der er flere toldveje i Polen og det er super fint. Bedre end de danske motorveje, så ingen klager her.

Det er ret let at køre rundt i Krakow – man skal bare lige være opmærksom på at der findes sporvogne 🙂

Da vi ankom til hotellet, havde Radisson personalet sat et fint skilt på en parkeringsplads til os. De er super venlige og vi blev opgraderet til en bedre værelse helt gratis.

Vi har loge været på en lille gåtur her i centrum af Krakow, så vi ved hvor vi skal hentes i morgen kl 09:00, hvor vi skal på en heldagstur til Auschwitz-Birkenau.

Men vi er trætte og går tidligt i seng. Det har været en fantastisk dag og nu glæder vi os bare til at sove.

https://detvarsjovt.dk/wp-content/uploads/2019/02/img_1378.mov