Dag 3 i Berlin

Dag 3 i Berlin

Vi vågnede i morges kl 8 – det var kun Sofus og Torben der var oppe. Helt stille. Der blev hentet rundstykker og croissant + lidt juice og så spiste vi.

Vi tog sent afsted kl ca 11:30 og købte U-bahn kort til hele dagen, så vi kunne komme rundt til de forskellige steder, som vi gerne ville se. På trods af U-bahn kort, gik vi alligevel mere end 20.000 skridt. Men et U-bahn kort er effektivt og billigt: ca €8,50 for hele dagen i Zone A+B (alt det der er værd at se ligger i de zoner). Så det kan anbefales.

Vi tog ind til Alexanderplatz, for vi havde lovet Marhilde en tur i Primark efter billigt tøj. Så der blev handlet tøj og solbriller til den helt store guldmedalje 🤗

Vi var ovre ved TV tårnet og se hvornår vi kunne komme derop. Alle ville gerne på nær Christina og Sofus. Vi kunne komme derop kl 19:30, så det passede med at vi tog til Kurfürstendamm og gik på shopping lidt + der var en udbombet kirke, som vi også lige skulle se når vi nu var der.

Vi tog U-bahn til Stadtmitte og fandt Ritter Sport museet. Der var et toilet, som alle vist trængte til at besøge.

Nu var der tid til noget at spise. Klokken nærmede sig 17:30, så det blev til Andy’s burger joint, hvor vi åd os mætte i burgere og pommes. Meget mætte gik vi hen til TV tårnet. Vi købte billetter. Mens vi ventede på det blev vores tur, dik vi kaffe og cheesecake på Starbucks.

Vi sagde farvel til Christina og Sofus og resten af banden gik op i tårnet. 203 meter over overfladen, står vi og tager billede og filmer. Man kan se stortest hele Berlin fra tårnet. Og om aftenen er det virkelig flot. Helt sikkert et besøg værd. Vi købte alm. billetter til €17,5 og det var tilpas mht. ventetiden.

Og så gik turen hjem til lejligheden. Christina og Sofus var allerede kommet hjem og Sofus var en tur i badekar. Nu er aftenen ved at gå på hæld og folk er trættet – især i benene. Vi skal hjem morgen og vi skal være ude kl 11:00, så der skal pakkes lidt sammen i aften, inden folk smutter i seng.

Christina og Torben drikker nok en godnatøl og så er det også slut for os.

Første dag i Berlin

Første dag i Berlin

Vi ankom i går til Berlin. Det tog ca 6, timer at køre fra ikast og til Krossener Straße.

Huset er virkelig godt. Ligger midt i et mega hyggeligt kvarter, med spisesteder og caféer og det hele.

I aftes var vi på en vietnamesisk restaurant og spiser. Virkelig god mad til meget få penge. Prisen var €71 for mad til 6 personer inkl drikkevare. Drikkepenge er noget man giver her (5-10%), så vi betalte €80. God service, god mad og en virkelig hyggelig aften.

Vi gik en tur bagefter i området. Det var koldt, så vi var hurtigt hjemme igen.

Tilbage i lejlighed, stod den på spil, kaffe, sodavand og et par øl til de voksne.

Og så var det også godnat 😴

I dag skal vi så på tur – ud og opleve Berlin. Det er fredag, så der må ske en masse. Laurits og Mathilde har lovet st være guide og vise os de spændende steder. Det er 3. Gang Mathilde er her og anden gang for Laurits, så vi burde få nogle gode dage her, med dem som guides 🙂

Så nu skal vi spise morgenmad. Det er kun Sofus og Torben der er oppe; det var også en hård tur herned i går.

De sidste skal lige i bad, have tøj på og børste tænder og så er vi dem, der tager på byvandring i Berlin 🤗

Vi er lige kommer hjem fra byvandring og klokken er 20:58. Alle, uden undtagelse er total trætte i hele kroppen og især i benene. Det blev til ca 38.000 skridt og 22,5 km… så Sofus og Kirsten har været i badekar og slapper af.

Vi gik ned til East Side Gallery og gik langs Berlinmuren i ca 1,3 km.. helt utroligt flot. Mange forskellige kunstnere fra 18 lande, har lavet den ene udsmykning efter den anden, på selve muren – virkelig flot

Turen gik derefter til Alexander Platz, hvor vi var i Saturn og en gigantisk musik og elektronikforretning.

Vi gik mod Brandenburger Tor. På vejen skulle vi have noget frokost på en pasta-pizzabar, som ligger på Unter den Linden. Rigtig god mad og vildt billigt (6 mand for €64).

Vi fortsatte mod Brandenburger Tor, hvor der var totalt fyldt med mennesker. Ved siden af ligger det jødiske mindesmærke og på den anden siden Rigsdagen…

Næste stop var Potsdamer Platz, hvor vi fandt en Starbucks – mor og fat trængte virkelig til kaffe på det tidspunkt. Ungerne fik varm kakao med guf (🙄). Videre mod Mall of Berlin, som er et kæmpe stort og virkelig pænt indkøbscenter, men rigtig mange forskellige butikker i flere etager.

Sofus ville prøve en indendørs rutchebane flere gange – det kan man godt forstå 🙂

Færdig. Ovre på den anden side af vejen lå Førerbunkeren fra 2. verdenskrig – eller den er fjernet nu og der ligger kun en parkeringsplads ovenpå det der var engang.

Vi forsatte til Chekpoint Charlie. Der var blevet mørkt og klokken ved at være mange. Der var mange mennesker

Aftensmaden blev indtaget på vejen tilbage til lejligheden, med blot 2 km hjem. Sofus havde meget ondt i fødderne og ville bare hjem. Men efter han havde siddet lidt gik det bedre. Vi spiste kinamad og sushi og noget andet. Kl ca 20 gik turen hjem til lejligheden. 22,5 km i alt og 38.000 skridt. Ikke så underligt at ungerne og vi er trætte. Så nu drikker vi en godnat øl, sender ungerne i seng og smutter selv samme vej om lidt. Berlin er mega hyggelig 🙂