Torsdag – Årøsund

Torsdag – Årøsund

Torsdag startede med at alle vågnede tidligere end normalt. Det var meget koldt i nat, så Laurits var kravlet ind mellem Sofus og Kirsten for at få lidt varme.

Efter morgenmaden var vi på stranden og slikke sol. I havet står en vandrutchebane og en tømmerflåde, som ungerne straks skulle prøve. Mathilde svømmede helt ud til tømmerflåden. Laurits og Sofus prøvede rutchebanen. De var ved at dø af kulde, for havet er virkelig koldt, så de blev pakket godt ind i håndklæder da de kom op igen.

Vi spiste frokost og gik fra campingpladsen til Årøsund, hvor vi tog en rundtur på havnen og så store både. Aftensmaden blev indtager på Årøsund Badehotel, hvor den stod på stjerneskud i verdensklasse, Fuglsang øl og sodavand. Badehotellet er helt klart et besøg værd. Super betjening og super mad 🙂

Vi har lige spist en is og er på legepladsen. I morgen skal vi pakke det hele sammen og vende snuden mod ikast igen; en skam, for Gammelbro Camping er en helt fantastisk campingplads.

Site Seeing – Side

Site Seeing – Side

Tirsdag var vi 11 mand afsted på udflugt til Side Antik Kenti og se ruiner og en turistby når den er mest turistet. Vi tog en dolmus fra hotellet (Dream Family Club) til Side (ca 5 km). Det koster 3 TL pr person men vi havde kun Euro og bussemanden ville så have 1 euro pr person (ca 7,5 kr), så på hjemturen havde vi skaffet nogle Tyrkiske Lire og betalte med dem 🙂

Vi blev sat af ved samlingspunktet og skulle så gå ca 1 km for st komme ned til byen og attraktionerne. Sofus var vildt optaget at ruinerne og det teater der var en del af ruinkomplekset. Og han fortalte uden omsvøb, hvad der forgik i knolden på ham: det er sikkert der der har været soldater, der har sloges med tigere og se far, der er indgangen og der var garanteret også katapulter som skød med ildkugler og der var garanteret også krig og og og og – så trænger man da vist til en øl!!

Christina ville gerne ned og se nogle søjler som hun vidste var der et eller andet sted – dem fandt vi også, så hun var glad.

Laurits og Mathilde gik mest op i at finde noget kopi-mærketøj og havde fået 20 euro, som de var lige ved at smide væk. Mathilde gik totalt amok i en souvenirerbutik, da hun så alle de blå og spraglede farver på nogle skåle. Hun sagde st næste gang vi skal til Tyrkiet, vil hun have en til kuffert med og fylde dem med service.

Hjemme på hotellet stod den på den sidste omgang madning for Torben og Sofus inden vi skulle spise. De fleste var godt trætte efter en ca 11 km gåtur i 28 graders varme.

På hotellet skulle animation team opføre Mama Mia, men det var kun 2 sange og en masse utje-utje musik i stedet for, så vi gik (igen igen) i baren, hvor Sofus og Kirsten fik en Clown drink (som Sofus så omdøbte til en Killer-clown drink, og dermed skræmte livet af sin søster). Kl 23:00 var vi på værelset og alle var trætte.

En rigtig hyggelig dag.

Grenoble

Grenoble

Turen i dag har været lang, men rigtig dejlig. Vi tog fra Dijon i morges og kørte ud for at se et super flot vandfaldUndervejs kom vi til nogle flotte udkigsposter, som vi bare måtte stoppe på. Christina er ikke til at styre når der er et flot bjerg eller en pæn udsigt. Så det blev til en del flere stop end vi havde planlagt 🙂https://detvarsjovt.dk/wp-content/uploads/2018/07/img_0561.movVi kørte igennem en masser mindre og virkelig flotte byer og holdt for at få en is hos et supermarked, inden turen gik mod campingpladsen. Vi kom til at køre på en motorvej med vejafgift, så det kostede ca € 20 for strækningen, men så sparede vi også ca 1,5 timers kørsel. Det var ikke så bøvlet som vi havde regnet med; man kører bare ind på motorvejen, får en billet og betaler for strækningen, når man kører af motorvejen – lidt lige som Storebæltsbroen :)Nu er vi på campingpladsen, hvor den stod på pizza og badning samt flere slag Røvhul, inden ungerne smuttede i seng. Christina og jeg sidder nu og finder en campingplads til i morgen, hvor vi skal sove i 2 nætter. Godnat