Sådan lidt generelt om New York City

Sådan lidt generelt om New York City

Vi har selv brugt en del tid på at undersøge og søge efter informationer om forhold, indkøb, Subway, transport, finde rund mv, så for at hjælpe andre der er lidt i samme båd, prøver vi lige at forklare lidt.

Generelt skal det siges at alting i NYC stort set koster det samme som Danmark. Der er dog undtagelser: cigaretter er vildt dyre (ca $12-14 pr pakke). Tøj og sko er meget billigt – også mærkevare. Fx ligger der en stor outlet tøjbutik på hjørnet af 116st og Lenox avenue, hvor en alm. T-shirt koster ca $1 og et basket sæt til en 10 årig (trøje og shorts) eller en kjole med shorts til en 8 årig pige, koster ca $6-8. Vi fandt en skobutik på Time Square, hvor et par sprit nye Adidas sko koster ca $30 (halv pris)

Transport

Hvis man ankommer til USA og lander i JFK, er det letteste helt sikkert at tage en taxi, men det er også det dyreste. 

  • Normal 4 personers Yellowstones Cap: Der er en flat rate pris på $45 fra JFK til et vilkårligt sted på Manhatten (kig efter flat rate skiltet på taxaerne)
  • 0-6 personer: flat rate på $95

Det billigste (lidt bøvlet når man er træt) er AirTrain og derefter Subway ($5). For at komme til Manhatten skal man køre mod Howard Beach og derefter tage A-Train uptown. 

Subway

Hvis man skal være i NYC i en uge, kan det helt klart anbefales at købe et 7-dags unlimited ride MetroCard som pt koster $32: HUSK at indtaste dit postnummer på der hvor du bor. Så kan du rejse frit med Subway og bus når du vil. Har du små børn, skal du være opmærksom på at det er højden der afgør om de skal have et MetroCard og ikke alderen (ca 120 cm). 

Bus

Virker simpelthen vildt godt. Det er mange busser der køre på tværs af avenues – fx 125th street, 116st street mv. Der er også flere der køre ind og ud af “byen”. 

Vejsystem (streets, avenues og blocks)

Avenues er på langs af Manhatten og Streets er på tværs. En block er den firkant der ligger i mellem Streets og avenues – Det er ret let at finde rundt når man lige har fattet systemet 🙂

Indkøb

Priser i supermarkeder ligger en smule over danske priser, og kvaliteten ligger lidt under dansk niveau. Men regn med at du skal handle ind for det samme som i Føtex eller Bilka. 

Der ligger sgu en Aldi på Manhatten 🙂

 
Vi brugte en del tid på at finde et supermarked, hvor vi kunne købe dagligvare. Der ligger små forretninger med billigt udvalg af vand og sodavand og et pr andre småting, men ikke det man skal bruge for fx at lave aftensmad. 

Dem vi har brugt er bl.a:

  • CVS: udvalg er ikke specielt stort. Der er brød, mælk og søde sager, men ingen grønsager. Så det er som at handle på tanken. Her kan man købe lidt øl og lidt vin, men ingen tobak. 
  • Aldi: der er det du kender fra Aldi i Danmark – dog ingen alkohol (øl, vin mv) og tobak
  • Trader Joe’s har et stort udvalg også af økologiske vare samt alkohol. Det er lidt dyre end Aldi