Torsdag startede med at alle vågnede tidligere end normalt. Det var meget koldt i nat, så Laurits var kravlet ind mellem Sofus og Kirsten for at få lidt varme.

Efter morgenmaden var vi på stranden og slikke sol. I havet står en vandrutchebane og en tømmerflåde, som ungerne straks skulle prøve. Mathilde svømmede helt ud til tømmerflåden. Laurits og Sofus prøvede rutchebanen. De var ved at dø af kulde, for havet er virkelig koldt, så de blev pakket godt ind i håndklæder da de kom op igen.

Vi spiste frokost og gik fra campingpladsen til Årøsund, hvor vi tog en rundtur på havnen og så store både. Aftensmaden blev indtager på Årøsund Badehotel, hvor den stod på stjerneskud i verdensklasse, Fuglsang øl og sodavand. Badehotellet er helt klart et besøg værd. Super betjening og super mad 🙂

Vi har lige spist en is og er på legepladsen. I morgen skal vi pakke det hele sammen og vende snuden mod ikast igen; en skam, for Gammelbro Camping er en helt fantastisk campingplads.