Verdun

Verdun

Vi har igår kørt et godt stræk. Fra Bremen til Verdun, så vi kunne nappe 2 overnatninger på samme campingplads. Vi ankom til Verdun ved 21-tiden og begejstringen var stor ved udsigten til at der var en pool og legeplads på pladsen. Idag har vi været ude at se mindesmærket for faldne soldater i 1. Verdenskrig, der var en helt del (mindst 16.000! Kom Laurits frem til) hvide kors der stod på snorlige rækker.Vi var også ude at se en skyttegrav der var omdannet til mindesmærke. Her lykkedes det Laurits og Sofus at blive væk – som i: HELT VÆK!. Heldigvis har Torben en ret god basstemme så vi var hurtigt genforenet, hvilket naturligvis blev fejret med en is.Hjemvendt fra det kulturelle fik vi opbrugt det sidste gas på at grille frosne hamburgere der mindede utroligt meget om jakabov ved første øjekast men overraskede positivt og smagte ganske udemærket. Uden gas ingen kaffe! Laurits og Sofus blev sat til at vaske op, Kirsten fik smidt skrald ud og Mathilde holdt styr på lejren, mens Topper og jeg gik på restaurant og drak kaffe, utrolig dejlig arbejdsfordeling. Så var det blevet tur til endnu en tur i poolen hvor Mathilde et kort øjeblik tøffede rundt med både Kirsten og Sofus på skuldrene. Efter en god times badning begyndte det at blive koldt og en sød tysk dame havde været forbi og rose ungerne. Schöne Kinder. Så var det om ikke at briste nogle illusioner og komme tilbage til teltet og spise lidt slik, spille og få planlagt turen imorgen hvor vi forhåbentligt støder på nogle fine solsikkemarker igen.Og gerne finde en campingplads med toiletpapir på toiletterne så man slipper for at flashe for HELE pladsen at nu er det tid til bummelum.Men det har simpelthen været helt fantastisk at være her i to hele dage. Alle har nyt det til fulde. Vi glæder os til ca 4 timers kørsel i morgen. Og så må vi håbe at der er palmer på den næste camping plads, hvilket pt. er Mathildes største ønske (+ All inclusive :)Godnat fra Verdun – håber vi ses igen (camping Les Breuils)

København 2016

København 2016

vores hytte til første nat

de store unger hygger på værelset

Her må “nogen” sove alene første nat som straf for manglende mailtjek. Heldigvis følger resten i morgen….

Så er årets ferie startet. I år lægger vi ud på Absalon camping i Glostrup, hvor planen var at alle undtagen Topper overnattede 3 nætter i 5-mandshytte, mens Topper nappede teltet som en ægte friluftsmand. Desværre er “nogen” i familen ikke supergode til at få tjekket mails og derfor blev DU SKAL NU BETALE XX KR, HVIS DU VIL SIKRE DIN RESERVATION-mailen overset i en travl hverdag. Derfor har vi nu kun 1 hytteovernatning og det er idag. Derefter hedder det 6 mand i telt de resterende overnatninger. Nå det går jo nok, vi gjorde det sidste år uden problemer-så kan vi også igen.

Vi har idag besøgt Kildebakkegårdsalle og var så heldige at møde Lisbeth som bor i vores gamle lejlighed. Hun inviterede os ind, så vi kunne se om vi kunne genkende noget. Mathildes værelse var netop blevet lavet om til et lækkert køkken og det gamle køkken skulle bruges til gæsteværelse/kontor. Mathilde kunne godt huske haven og stuen, så det var meget sjovt at gense den hyggelige lejlighed i Søborg. Når vi nu var i Søborg måtte vi naturligvis forbi Søborg bageren efter verdens bedste chokolade theboller-mums de var stadig meget lækre. Kirsten synes nu stadig at mormors er bedst:-)


Vi nåede også et smut i Jysk for at købe ekstra luftmadrasser, i Lyngby storcenter for at tilfredsstille Mathildes osegen og en tur på Strandvejen for at få KÆMPEIS i Hellerup. I morgen skal vi have investeret i copenhagencards også skal vi ellers på sightseeing i Kbh og omegn-vi glæder os.

Dag 2 på campingpladsen

Dag 2 på campingpladsen

Vi ankom i går eftermiddags i helt perfekt vejr (28 grader og ingen vind og masser af sol). Vi tjekkede ind og fik tildelt pladsens absolut mest solbeskinnede plads, hvilket simpelthen er så varmt at i i dag spurgte om vi ikke kunne få en anden plads, med skygge. Det kunne heldigvis godt lade sig gøre mod $30 ekstra 🙂



Vi har badet mange timer hver dag, da der er det fedeste vandland med rutchebane og det hele + 2 pools. Ungerne eeeeelsker det (og det gør vi også).

Sofus faldt i morges på en af legepladserne og slog sin fod rigtig meget, så han kan næsten ikke støtte på den. Så ham har jeg båret en del rundt i dag – også ind i baderummet. Det ser ud til at gå bedre her til aften, så vi håber han er frisk igen i morgen.


Vi var mandag aften på Hadees og spises os stop fulde af burgere og andet godt fra grillen (meget ala “den gyldne måge”), men det smagte rigtig godt.

Bagefter gik vi en rigtig hyggelig tur i Luray, som virkelig er en rigtig hyggelig by.