Sofus er syg :(

Sofus er syg :(

Det er blevet mandag den 20. maj 2019 og ungerne var næsten ikke til at drive ud af sengen i morges – specielt ikke Sofus og Laurits, men de var også sent oppe i aftes, hvor vi havde dart-turnering.

Mathilde og far gik ned til morgenmad og lidt efter kom Laurits (som så helt smadret ud) og så kom lille Sofus traskende. Han blev lidt mere vågen da han havde spist, men lagde sig efterfølgende på en solvogn og slappede af. På stolen ved siden af, lå en lille kat, som Sofus syntes var vildt sød. Den kravlede også rundt på ham – han elsker bare dyr 🙂

Da vi kom tilbage på værelset for at få badetøj på, kunne vi lugte på Sofus’ ånde, st der er feber i luften. Ahaaa… derfor var han så træt 🙁

Christina, Laurits og Mathilde var med i dart underholdning med Animation Team.

Vi gik alligevel ned til poolen, hvor sofus var i vandet et par gange, men så ville han gerne op på værelset og sove lidt – lille dreng.

Torben og sofus opholdt sig hele eftermiddagen på værelset og ca 17:30 faldt sofus i søvn og sov helt til kl 19:30, hvor Christina og Sofus tog på “Date” i restauranten øverst på hotellet (Hill). Torben og Laurits fandt dem og fik en kop kaffe og sodavand – Sofus så ud til at have fået det meget bedre (han er vist helt frisk til badning i morgen).

Vi tilbragte de sidste aftentimer i baren i lobbyen med Tuborg på fad og en (syntes nogen) hæslig fersken-likør drik, inden vi vendte hjem til værelset, hvor Mathilde fortalte historie (som hun altid gør på ferie) for sine søskende.

Rigtig hyggelig aften og dejligt at Sofus er frisk igen