Grenoble

Grenoble

Turen i dag har været lang, men rigtig dejlig. Vi tog fra Dijon i morges og kørte ud for at se et super flot vandfaldUndervejs kom vi til nogle flotte udkigsposter, som vi bare måtte stoppe på. Christina er ikke til at styre når der er et flot bjerg eller en pæn udsigt. Så det blev til en del flere stop end vi havde planlagt 🙂https://detvarsjovt.dk/wp-content/uploads/2018/07/img_0561.movVi kørte igennem en masser mindre og virkelig flotte byer og holdt for at få en is hos et supermarked, inden turen gik mod campingpladsen. Vi kom til at køre på en motorvej med vejafgift, så det kostede ca € 20 for strækningen, men så sparede vi også ca 1,5 timers kørsel. Det var ikke så bøvlet som vi havde regnet med; man kører bare ind på motorvejen, får en billet og betaler for strækningen, når man kører af motorvejen – lidt lige som Storebæltsbroen :)Nu er vi på campingpladsen, hvor den stod på pizza og badning samt flere slag Røvhul, inden ungerne smuttede i seng. Christina og jeg sidder nu og finder en campingplads til i morgen, hvor vi skal sove i 2 nætter. Godnat

Dijon

Dijon

Vi er idag kørt til Dijon på landeveje, så turen er gået gennem mange hyggelige franske byer og landskaber.Nu er vi landet på en fin campingplads med pool og legeplads, dog med toiletter uden toiletpapir.I morgen håber vi på at finde et vandfald eller to og lander syd for Leon midt/sidst på eftermiddagen. Hvis det nogensinde lykkedes at få Kirsten og Sofus op af poolen….

Fra Bremen til Verdun

Fra Bremen til Verdun

Da vi stod op mandag morgen, efter en kold nat i Bremen, besluttede vi at køre en laaaang tur, så vi kunne nå Verdun i Frankrig kl ca 21. På vejen stoppede vi i tyske Wuppertal – en by vi aldrig havde hørt om. Det var faktisk en ret stor by, og en fin, fin by at besøge. Vi ankom til et stort marked, som minder om en blanding mellem Hauge marked og et loppemarket. Det var super hyggeligt og vi bilen introduceret til den tyske Carrywurst med pommes og noget syltet kål, sol smagte overraskende godt. Vi gik en tur på torvet og skulle tilbage til bilen. Og så var billetautomaten i stykker. Vi brugte en halv times tid på at snakke med en tysk dame over et samtaleanlæg, inden en anden dame fortalte at vi kunne bruge automaten på den anden side af vejen. Endelig! Vi manglede KUN 4 timer i bilen, inden vi nåede Verdun – laaang tur (også for lang til 4 unger)

1. Dag bilafhentning og Bremen

1. Dag bilafhentning og Bremen

Så startede turen rundt i Europa. Der var spænding fra starten, hvor Torben glemte tasken med penge, pas, computer på en rasteplads i Sønderjylland. Heldigvis er tyskere meget ærlige. I hvert fald havde en tysk dame sat tasken indenfor i Monark, så den var lige til at hente, da Torben fik vendt kareten på motorvejen. Vi fik en ok fin bil i Flensburg, der dog er lidt lille, så campingstolene blev i suzukien. 3500kr ville Avis have for at parkere vores biler, så vi har fundet en fin p-plads i udkanten af Flensburg hvor de står- forhåbentligt også om 3 uger. Vi fik hurtigt stillet telt op da vi kom til Bremen og så var det ud at se på byen. Efter lidt tid fandt vi et p-hus og blev noget overraskede over at en hel etage var reserveret til kvindelige bilister og handicappede.Nå men så fandt vi da en plads og gik ud og kiggede på Bremen, som er en fin gammel by med bindingsværkshuse og hyggelige torve. Nu har vi fået en kop kaffe og putter ungerne lige om lidt, på antallet af drillerier er vi ret overbeviste om at de er trætte.